Salmemaraton

Så er Salmemaratonen i gang!

 

Vi begyndte i Hammel Kirke den 1. september 2015, hvor vores provst Anders Bonde,

indledte aftenen med nogle gode ord om salmer og salmebøger.

Derefter blev der så sunget salmer, så "højt i sky det klang", i en kirke, der var så fyldt,

at det mindede om juleaften!

Stemningen var i top, og de mange lovsange, som indleder salmebogen var med til at

løfte stemningen yderligere.

 

"Så vågn da op, min sjæl, bryd ud

med lovsangs røst, og pris din Gud,

din skaber og genløser,

som så til dig i nåde ned

og over os sin kærlighed

med Trøsteren udøser!

 

Og sig det til hver fugl på jord,

og sig til alle englekor,

hvis sang livsaligst klinger,

at du med dem i væddestrid

vil prise Gud til evig tid

for ånde, røst og vinger!"

 

Fra Den Danske Salmebog nr 10, "Alt, hvad som fuglevinger fik"

Efter det første halve år med salmemaraton må vi konstatere,

at projektet er en ubetinget succes og til stor glæde både for

de sangere, som følger med hele vejen rundt, og for dem,

der bor i sognet og måske bare deltager den ene gang.

 

Vel mødt til salmemaraton i 2016!

 

Alle salmesangsaftener foregår om tirsdagen kl 19-20.30,

altså cirka hver anden tirsdag.

 

Læs på de følgende sider om kirkerne, adresser

og hvilke salmer der skal synges.

 

Skriv til os om jeres erfaringer, giv gode råd, ris og ros!

Send også gerne fotos til os, som vi kan lægge på hjemmesiden

 

 

Projektet støttes af Favrskov Provsti med midler fra Forkyndelsespuljen.

 

Tovholdere:

Peder Spørring, Menighedsrådsmedlem i Hammel

Marie-Louise Reitberger, organist ved Hammel Kirke